Ted,
Since Danish most likely doesn't belong to those many European languages you are now proficient in - or at least and expert on (like German), run these 2 Danish articles through your Google translator and then come back and repeat your stupid statement about Denmark doing better than the USA right now.
/Taro
Et misrøgtet land - Danmark nu og fremover
B. Rechnagel, Valmuevej 6, Skive
Offentliggjort 29.10.10 kl. 03:01
I Danmark er der ikke basis for en produktion. Hvorfor ikke?
Fordi befolkningen har skaffet sig så høje timelønninger, at det ikke kan betale sig at producere i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft tilbyder sig til andre opgaver til lavere lønninger end danskere og erstatter dem.
Fordi kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolregler medfører, at danskerne, før et arbejde påbegyndes, skal:
a) beskrive arbejdet, der skal udføres,
b) vurdere, hvem der har uddannelsen til at udføre arbejdet,
c) planlægge arbejdet og beslutte, hvem der skal udføre dette,
d) holde møde om det planlagte, hvor man taler frem og tilbage om, hvor umuligt det vil være at nå opgaverne,
e) rapportere, hvorfor man ikke har kunnet løse opgaverne.
Jamen, hvad skal danskerne leve af?
Jo, alt efter alder: Børnepenge, SU, offentlig ansættelse, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, kontanthjælp og folkepension.
Jamen, det er jo offentlige udgifter. Hvordan finansieres disse?
Jo, man betaler kildeskat af udbetalingerne. Og ejendomsskatter, vandafgifter, elafgifter, kørselsafgifter m.m. Og man betaler moms og diverse punktafgifter, når man forbruger indtægterne.
Men alle disse indtægter udgør vel ikke mere end 60-65 pct. af udgifterne? Hvad med resten? Dem låner vi!
Det er vist nutidens model for ”the rotten state of Denmark”.
Økonomien sejler - pressen sover
Af Ole Birk Olesen, kommentator
Offentliggjort 29.10.10 kl. 03:01
Jeg undrer mig jævnligt over mine journalistkollegers følgagtighed i forhold til landets magthavere. Men allermest når det handler om pressens villighed til at se igennem fingre med den socialdemokratiske skatte- og omfordelingsstats mange mangler.
Vi skal f.eks. kun et par år tilbage i tiden, før aviserne meget jævnligt bragte historier om, hvilken fantastisk økonomisk succes Danmark var. Vores arbejdsmarkedsmodel med høje overførselsindkomster blev overalt i medierne fremhævet som forbilledlig og som en medvirkende årsag til det danske økonomiske mirakel. ”Flexicurity” var vejen frem for hele verden, påstod man!
Men vi var faktisk nogle, som allerede på det tidspunkt vidste, at det hele var fis. I dag ved de fleste det.
Danmark havde i tiåret op til 2007 den fjerde laveste økonomiske vækst af alle 30 OECD-lande. Vi gik i samme periode fra at være det sjette rigeste land i OECD til at være det 12. rigeste land. Og vi var helt uændret det land i verden, hvor flest i den arbejdsdygtige alder var uden arbejde og i stedet levede af en overførselsindkomst fra det offentlige uden at bidrage til velstanden i samfundet. Sådan er det stadig.
Hvilket foregangsland! Hvilken fantastisk model!
Hvordan kunne det lade sig gøre for journalisterne at tage så meget fejl, når man bare kunne kigge på de nøgne tal? I foråret 2007, mere end et år før nogen som helst havde hørt tale om en ”finanskrise”, og mens al denne skamrosning af dansk økonomi stod på, skrev jeg i en kommentar i Weekendavisen:
»Danmark går glip af et enormt vækstpotentiale, fordi vores offentlige sektor er for stor og vores skatter for høje. Før velfærdsstatens konsolidering havde Danmark økonomiske vækstrater på fire procent årligt, men efter velfærdsstaten er de kun på to procent, og fra 2008 til 2012 vil den økonomiske vækst i Danmark være på sølle én procent, hvilket er det laveste niveau i alle 30 OECD-medlemslande. I 1960 - før velfærdsstaten - var danskerne rigere end f.eks. canadierne, australierne, irerne og folk fra Singapore. I dag - efter velfærdsstaten - er vi fattigere.«
Det var helt faktuelle oplysninger. Alle vågne journalister kunne slå dem op i anerkendte statistikker. Men tallene interesserede først pressen, da en international finanskrise i 2008 gjorde det muligt for landets politikere at skyde skylden for Danmarks økonomiske problemer på en udefrakommende ulykke. Også selvom Velfærdskommissionen allerede fire år forinden havde slået fast, at den danske model ikke var økonomisk bæredygtig. Selv uden en finanskrise.
I dag kan vi også se Danmarks uformåen i det forhold, at arbejdspladser på stribe flyttes til udlandet. I denne uge blev mere end 2.000 danske stillinger nedlagt i Vestas, fordi - med virksomhedens egne ord - »omkostningerne er højest« i Danmark. I alt er 200.000 arbejdspladser blevet rykket ud af landet bare de sidste par år.
Hvad vil mine journalistkolleger mon gøre nu? Vil de for alvor gå til de politikere, som ikke vil fremlægge de nødvendige reformforslag for at bringe dansk økonomi ind på et vinderspor igen? Afkræve dem et svar, bore i det?
Vil journalisterne måske endda tage deres funktion som demokratisk vagthund så alvorlig, at de vil udstille de politikere på venstrefløjen, som på populistisk vis forsøger at bilde befolkningen ind, at de økonomiske udfordringer kan løses ved at bruge endnu flere penge i det offentlige og sætte skatterne endnu mere op, kort sagt gøre endnu mere af det, som i første omgang har bragt os i dette økonomiske uføre?
Jeg er ikke optimist. |
